Psykologifestival 2023

Jeg deltog i Dansk Psykolog Forenings Psykologifestival oktober 2023.


Festivalen handlede om at udbrede psykologien og psykologers viden endnu mere til gavn for samfundet. Festivalens tre dage blev afviklet i forbindelse med World Mental Health Day 10. oktober, og mere end 100 psykologer stillede op med emner spændende over stress, klima, højtbegavede børn, hjernerystelser, pausens betydning og meget mere.

Fire virksomheder og organisationer valgte at tage i mod tilbuddet om at få mig ud i deres organisation med et oplæg om Jobsamtaler. På dansk, på engelsk og til virksomheder, der enten selv ansætter, som konsulenter ansætter for andre, eller som rådgiver jobsøgende i, hvad de kan forvente af en jobsamtale. 

Formen var interaktiv med spørgsmål-svar, oplæg og quiz. 

Hvis du/ i 2024 kunne have lyst til noget lignende, så hold øje med Danske Psykologforenings hjemmeside efter sommerferien 2024. Formen er velegnet til kantinemøde i din virksomhed, til arrangement på bibliotek eller jobcenter og som medlemstilbud i fagforeninger og erhvervsorganisationer.